Børneperspektiver på kvalitet
Abstract
I denne master undersøger jeg børneperspektiver med et tilstræbt indefra-perspektiv, på kvalitet. Undersøgelsen er socialkonstruktivistisk funderet. Kvalitet forstås som et konstrueret begreb. Kvalitet forstås som et værdiladet og kontekstafhængigt. Jeg diskuterer hvordan den etablerede konstruktion af kvalitet vanskeliggør børneperspektiver på kvalitet. Jeg argumenterer for, at der må konstrueres et flerstemmigt og dialogisk kvalitetsbegreb som giver plads til og anerkender børneperspektiver på kvalitet, så disse kan blive et udgangspunkt for udvikling af pædagogisk kvalitet i daginstitutionerne. Jeg anvender mosaiktilgangen, der er en multimodal deltagerbaseret tilgang. Tilgangen forstår børn som kompetente aktører, der er eksperter i eget liv. Undersøgelsen er foretaget i en integreret institution i en større dansk kommune. Jeg er ansat i pågældende institution. Min master undersøger derved ikke blot hvordan børneperspektiver på kvalitet kan bibringe nye og ukendte perspektiver på kvalitet, men også hvordan det pædagogiske personale kan inddrage børneperspektiver i udvikling af pædagogisk kvalitet vedhjælp af mosaiktilgangen. For at dette kan lade sig gøre, må det pædagogiske personale forstå og anerkende som kompetente aktører. Personalets menneskesyn skaber nærhed eller distance til børs perspektiver, derfor er personalet menneskesyn en vigtig forudsætning for, at børneperspektiver kan inddrages i udviklingen af kvalitet i daginstitutionerne.