Punktskriftindlæring fra et forældreperspektiv : hvilken betydning har tidlig fokus på førpunkt og punktskriftindlæring for børnenes tilegnelse af et funktionelt skriftsprog?
Abstract
Formål: Formålet med dette studie er at belyse de oplevede sammenhænge mellem elever med blindhed og deres start på livet som punktlæser og deres senere aktive brug af punktskrift, ud fra forældrenes perspektiv.
Baggrunden for undersøgelsen er, at nyere studier viser at stadigt flere unge med blindhed ikke gennemfører en uddannelse eller kommer på arbejdsmarkedet. Der er lavet undersøgelser omkring elevernes inklusion og læring i skolen, men endnu ingen om sammenhængen mellem børnenes introduktion til punktskrift og hvad det betyder for den senere indlæring. Her er forældrenes oplevelse vigtig da de er de mest betydningsfulde personer omkring barnet i førskolealderen. Føler forældrene de har været informeret nok og hvordan vil det fremover være muligt at støtte op omkring hjemmet, så småbørnene har mulighed for samme tidlige skriftsproglige udvikling som seende børn.
Metode: Der er foretaget fire kvalitative semistrukturerede interviews med forældrepar til børn med blindhed i alderen 10 – 16 år. Den videnskabsteoretiske ramme er hermeneutisk-fænomenologisk, da studiet bygger på forældrenes oplevede erfaring og derved er der ikke kun én sandhed, men fænomenerne kan tolkes forskelligt.
Resultater: Data fra interviews er samlet i temaer som beskriver forældrenes tanker omkring deres kendskab til og viden om punktskrift, de tekniske hjælpemidler, skole-hjem samarbejdet samt hvordan forældrene har oplevet støtte og hjælp fra samfundet. Forældrene oplevede udfordringer i forbindelse med deres barns punktskriftindlæring, da de ikke følte sig vidende nok omkring punktskrift og barnets tekniske hjælpemidler og der efterlyses mere undervisning på de områder. Der har været stor tillid til at skolen har løftet opgaven med punktskriftindlæringen, men alligevel et ønske om at skolen havde givet udtryk for de udfordringer der har været undervejs tidligere i forløbet og eventuelt havde inviteret til mere skole-hjem samarbejde. Generelt er der et ønske om centrale retningslinjer for børn med blindhed og de enkelte forløb i børnehave og skole, så der er ensretning på hvem der skal betale for hjælpemidler og støttetimer, så det ikke kommer til at afhænge af hvilken kommune barnet er bosiddende i, der bestemmer hvordan for eksempel skoleforløbet gennemføres og lykkes.
Konklusionen peger på at forældrene i denne undersøgelse har følt sig utilstrækkelige i forhold til deres barns punktskriftindlæring og føler de har haft for lidt indblik i skolens dagligdag med punktskrift. De ville gerne have været mere på forkant med deres barns udfordringer i forbindelse med indlæringen af punktskrift.