Friluftsliv som behandling. Af misbrug og afhængighed
Abstract
Forståelsen af misbrug og afhængighed knyttes op mod ICD-10, den internationale statistiske klassifikation af sygdomme og beslægtede helseproblemer. Der erfares stort frafald blandt deltagere på behandlingssteder i Norge. I flere frafaldsundersøgelser fokuseres der hovedsaligt på demografi. Der er mangel på forskning omkring de psykologiske og sociale årsager til misbrug og afhængighed. Denne opgave imødegår denne mangel ved at undersøge Veien Ut, et oplæg for behandling af misbrug og afhængighed som indbefatter friluftsliv og som har lavere frafald end mange andre behandlingsoplæg.
Et centralt perspektiv for at belyse fundene i denne undersøgelse er hentet fra Illeris’ definition af tre identitetsområder: kernelag, personligslag, og præferencelag. For at kunne håndtere sit misbrug vil det kræve ændringer i disse identiteters områder. Jeg inddrager transformativ læring for at diskutere, hvad der skal til, for at mennesker skal blive bedre i stand til at håndtere deres misbrug og afhængighed. I denne sammenhæng anvender jeg også Dwecks forståelse af to mentale indstillinger, hvor den konstante mentale indstilling kan bekræfte misbrugerens selvopfattelse og ofte negative selvbillede, mens den fleksible indstilling muliggør ændring og personlig vækst. Deci og Ryans selvbestemmelsesteori tilsiger, at udløsning af indre motivation, som kan gøre det muligt for et menneske at ændre identiteten, forudsætter tilfredsstillelse af grundliggende behov for selvrealisering, kompetence og tilhørighed.
Metodologien bygger på hermeneutik og fænomenologi, der jeg er inspireret af Ricours forståelse af fortolkning, Gadamers fokus på betydningen af forforståelse og for-domme og Merleau-Pontys kropsfænomenologi. Min deltagende observation af oplægget til Veien Ut foregik over fem uger. Efter deltagernes hjemkomst tog jeg kontakt med dem og foretog semistrukturerede interviews. Analysen af interviews og observationer holdt op mod teorierne tyder på at udøvelsen af friluftsliv i det sociale fællesskab som Veien Ut bygger op under sin tur/rejse, kan give deltagerne en platform for varig udvikling og ændring af deres identitet i forhold til rusmisbrug. Tilfredsstillelsen af de ovennævnte behov synes at åbne rusmisbrugernes indre motivation for at ville ændre sin konstante mentalitet og identitet. Længden på turen synes at have en indflydelse på deltagernes udbytte. Videre er ledelsen på turen vigtig gennem deres relation til deltagerne i form af trygge rammer. Friluftslivets og naturkontaktens betydning for psykisk helse er blandt andet drøftet og dokumenteret i forskning om Ecotherapy og Green Exercises.