Fysisk aktivitet som middel til at reducere sygefravær
Abstract
Målet med dette studie var at få et dybere kendskab til hvad, som kendetegner den sygemeldte og deres oplevelse af fysisk aktivitet. Min problemstilling var: Hvordan oplever de sygemeldte fysisk aktivitet når det benyttes som middel til at opnå bedre helse og bedre livskkvalitet? Ved at følge et kursus tiltag i Porsgrunn, hvor fysisk aktivitet blev benyttet som middel for at reducere sygefravær, og et ønske om at skabe bedre livskvalitet, fik jeg tilgang til sygemeldte. Jeg fik mulighed for at følge tre kurser, hvoraf det ene kursus blev baggrunden for indsamling af emperien. På dette kurs var 17 deltagere, hvoraf jeg interviewede 8 af disse. I tillæg benyttede jeg deltagende observation på alle de fysiske aktiviteter. I denne opgave har jeg mange fund og for at samle dem, har jeg niveauopdelt disse i tre; individniveau, tiltagsniveau og samfundsniveau. Mine hovedfund i opgaven knyttet til individet, er at den sygemeldtes oplevelse ikke kan rubriceres. De sygemeldte oplever som subjekter, når det gælder både sygemelding og fysisk aktivitet. Den sygemeldte har dog nogle kendetegn som kan samles, dels det som fysisk eller psykisk kan påvises som udløsende faktor for sygemeldingen ??diagnosen, men en helt annen side er forholdet til egen krop og selvbillede samt forholdet til omgivelserne. Dernæst kommer mine hovedfund knyttet til tiltagene, er samfundets måde at opfatte og se den sygemeldte på, påvirker den sygemeldte i den fysiske aktivitet, fordi den bliver formidlet i tiltagene og fordi den ligger som nogle uskrevne regler i samfndet. De sygemeldte handler i et trægt handlingsfelt p.g.a måden formidlingen foregik. Tiltagene forsøger at møde den sygemeldte, men er afhænig af midler som financiere tiltagene, samtidig med tiltaget må have resultater. Tiltaget kunne tolkes om en konsumvare. Til sidst kommer mine hovedfund knyttet til samfundsniveau er det usynlige magtforhold som ligger mellem samfundet, arbejdsgiver og den sygemeldte, som præger tiltaget og den sygemeldte. Dette magtforhold er med til at umyndigøre den sygemeldte, samtidig med at samfundet må tilbyde sin hjælp gennem tiltagene og har et moralsk og etisk ansvar for dette.