| dc.description.abstract | Hovedformålet med undersøgelsen Surfing & miljøbevidsthed, er at afdække norske padlesurferes selvopfattelse, deres holdninger til miljø og forurening, deres konkrete handlinger i et miljøperspektiv og hvilke kulturelle faktorer der kan påvirke disse. Det empiriske grundlag er fortolket ud fra Festinger’s (1957) teori om kognitiv dissonans og Bourdieus (1995) teori om social praksis. Teorierne har til formål at udvide forståelsen for surferenes holdninger og handlinger vedrørende perspektivet om miljø og forurening. Empirien er indsamlet gennem semistrukturerede kvalitative interviews med 6 forskellige informanter og baseret på flere deltagerobservationer af surfere ved Unstad, Lofoten.
Undersøgelsens fund viser, at informanterne har en selvopfattelse som miljøbevidste individer, der ønsker at tage vare på naturen. En miljøbevidst adfærd opretholdes gennem strandrydninger, at spise bæredygtigt mad og gennem samkørsel med bil ud til surfstederne. Samtidig flyver informanterne til surfbølger rundt i Norge og resten af verden, hvilket bidrager til miljøforurening. Adfærden medfører en uro i sindet og fortolkes ud fra Festinger´s (1957) teori om kognitiv dissonans. Flyrejserne legitimeres som almenmenneskelige og at de fremmer nye oplevelser og bevidsthed om miljøforurening. Indenfor surfkulturen søger informanterne anerkendelse, som opnås gennem hvor man har rejst, at surfe kendte bølger og at være miljøbevidst. I tillæg opnås det gennem færdigheder og dedikation, som kræver godt surfudstyr der jævnligt må udskiftes. Informanternes surfrejser og surfudstyr har en negativ indvirkning på deres miljøbevidste ansvarlighed, idet flyenes udledning af CO2 og produktionen og eksporteringen af surfudstyr bidrager til miljøforurening. Adfærden kan skyldes et kulturelt pres der hviler på informanterne, hvor bestemte værdier indenfor kulturen dikterer hvad der er accepteret adfærd. Dette kan karakteriseres som kulturel dissonans, et begreb udviklet gennem undersøgelsen. Med afsæt i Bourdieus sociale praksisteori (1995), påvirker anerkendelse informanternes miljøbevidste holdninger og handlinger. Dette har hæftet sig som en vigtig værdi i surfkulturen. Surfing som værende en natur- og miljøvenlig aktivitet, står således stærkt i informanternes opfattelse, men efterleves ikke nødvendigvis i praksis. En fuldstændig miljøbevidst surflivsstil vil være vanskelig og ensomt for informanterne at opretholde, da det vil kræve at de ignorerer de oplevelser og den anerkendelse der følger med surfrejserne til ind og udland. Derfor opretholder informanterne den knapt så miljøbevidste, men mere enkle og anerkendte surflivsstil. | nb_NO |
