Havkajak og det senmoderne Et studie i danskernes bevæggrunde for at ro havkajak i et senmoderne samfund

Abstract

Dette masterspeciale belyser danskernes bevæggrunde for at ro havkajak. Havkajakker ved de danske kyster er de senere år blevet mere og mere almindelige, hvilket har ledt frem til følgende overordnede problemstilling: Jeg ønsker, at undersøge og belyse hvilke bevæggrunde danskerne har, for at ro havkajak i en tid og i et samfund som er præget af højt tempo og krav til hurtig omskiftelighed – det såkaldt senmoderne. I opgaven fokuseres primært på, om havkajak bliver brugt som en del af vores identitetsskabelse i det senmoderne samfund, eller er det snarere udtryk for præferencer i vores habitus, og samtidig også en distinktionsmekanisme. Desuden belyses om turen i havkajak skal ses som en form for modkultur og derved samfundskritik, eller om det blot er en konsekvens af samfundet, og derfor et forsøg på at få en travl hverdag lidt på afstand. Undersøgelsens empiri stammer fra en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, hvor 1052 personer responderede på et online spørgeskema lavet i programmet Questback. Til opgavens kvalitative undersøgelse, har jeg interviewet 10 personer med udgangspunkt i et semistruktureret interview. Resultater fra den kvantitative og kvalitative undersøgelse er blevet analyseret med udgangspunkt i forskerparret Rachel Kaplan og Stephen Kaplans begreber om rettet- og spontan opmærksomhed, samt tankerne om friluftsliv, og i dette tilfælde havkajak, som modkultur eller decideret samfundskritik. Ligeledes er undersøgelsens empiri blevet analyseret med udgangspunkt i Pierre Bourdieus tanker om habitus og distinktion, samt Anthony Giddens identitetsbegreb. Konklusionerne viser at danskerne i særdeles høj grad bruger havkajakken som en mulighed for at finde ro og komme ”ned i gear”. Ligeledes påvises det, at havkajak som aktivitet har tydelige modkulturelle træk. Konklusionerne viser ligeledes, at der er en sammenhæng mellem havkajak og habitus, at havkajak som aktivitet har distinktive træk, og at der findes tydelige distinktionsmekanismer i selv havkajakfeltet. Der konkluderes endvidere, at havkajak som aktivitet er identitetsskabende, både i kraft af de livsværdier og –valg som aktiviteten viser, men også i form af aktivitetens status.