Betydningen af at møde andre med synsnedsættelse : livsverdensfænomenologisk undersøgelse blandt personer med synsnedsættelse

Abstract

Baggrund: I Danmark har fagpersoner, der arbejder med synsrehabilitering, fokus på vigtigheden af, at personer med nedsat syn møder andre personer med synsnedsættelse i synsrehabiliteringen. Fagpersonerne oplever, at mødet har en betydning, men det er ikke altid en systematisk del af rehabiliteringen. Samtidig peger forskning på, at grupperehabilitering har betydning for en persons aktivitetsformåen, da man har mulighed for at diskutere erfaringer fra hverdagen med andre personer med synsnedsættelse. Formål: At undersøge betydningen af at møde andre personer med nedsat syn i synsrehabiliteringen eller i andre sammenhænge. Teori: Den teoretiske referenceramme for studiet er livsverdensforståelse med fokus på dimensionerne: den levede krop, levede rum, levede tid og horisonter samt intersubjektivitet. Metode: Otte personer mellem 54 og 90 år deltog i kvalitative livsverdensfænomenologisk interviews. Der blev anvendt en semi-struktureret interviewguide. Det empiriske materiale blev transskriberet i sin helhed og blev analyseret ud fra en fænomenologisk tilgang med fokus på deltagernes livsverden og levede erfaringer. Resultater: Fire centrale temaer blev identificeret i analysen: 1) Høre til et fællesskab og genkendelighed, 2) Egen forståelse af situation, mere selvtillid og livsglæde, 3) Dele erfaringer om hjælpemidler og mulige aktiviteter samt 4) Relationer til andre personer. For deltagerne handler det om, at ved at møde andre med en lignende livsverden og lignende krop, som dem selv, oplever de, at de kan mere end de troede, og de ser muligheder for at generobre aktiviteter. Deres mulighedshorisont åbnes, således at de kan komme videre i forhold til at leve med nedsat syn. Konklusion: At møde andre med nedsat syn, som er eller har været i samme situation som en selv, har betydning for deltagerne i forhold til at leve med en synsnedsættelse. Det er både i forhold til praktiske og følelsesmæssige aspekter. Dette studie peger på, at grupperehabilitering eller peer-støtte kan være en mere fast del af synsrehabiliteringen i Danmark.